Occupy Copenhagen Stop ACTA

- Mod ACTA
- For et frit internet
- Stop angrebene på internettet

Musik, taler og happenings.

Husk varmt tøj!

Politisk grundlag:
Vi går på gaden imod ACTA – i forsvar for det frie internet.

ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) handler på overfladen om bekæmpelse af kopivarer, men kigger man på intentionerne bag aftalen, er ACTA en trussel mod dine digitale rettigheder.

ACTA er en del af en bekymrende trend i Danmark, som omfatter DNS-blokering og den såkaldte brevmodel, hvor man tilsidesætter retssikkerhed, øger overvågning og indskrænker friheden på internettet.

De massive blackouts og protester imod lignende lovforslag som SOPA og PIPA i USA, har vist, at Internettet forstår at sige fra, når dets frihed er truet. Vi er mange der er utilfredse og vi har magt når vi står sammen.

Forhandlingsprocessen bag ACTA har været udemokratisk og hemmeligholdt, og Danmark var en af fortalerne for denne lukkethed, som aftalen bredt er blevet kritiseret for.

Kun efter de første udkast blev lækket, kom intentionerne bag aftalen frem i lyset. Disse var at kunne blokere hjemmesider, overvåge dig på internettet og afskære dig fra det, uden om retssystemet, hvis du blev mistænkt for at dele ophavsretsbeskyttede filer.

Siden har EU Kommissionen forsøgt at haste godkendelsen af aftalen igennem, så NGOer og borgere ikke har kunnet nå at blive hørt.

Efter aftaleteksten kom ud i offentlighedens lys, er flere af dens mest vidtgående tiltag blevet trukket tilbage eller gjort frivillige. ACTA er nu resultatet af et politisk kompromis, men hensigten er stadig at øge kontrollen med internetudbydere og webtjenester i jagten på kopier og pirater. Aftalen snigløber din retsikkerhed og repræsenterer en direkte trussel mod alle sociale hjemmesider, hvor du frit kan skabe og dele indhold.

Ved at blande kopivarer og ophavsret sammen i vage og uspecifikke formuleringer, eskalerer ACTA de strafferetlige sanktioner ud af proportion og angriber din ret til informations- og ytringsfrihed samt privatliv. Samtidig underminerer aftalen det enorme innovationspotentiale internettet byder på, og den vil på sigt koste arbejdspladser, ikke kun i Danmark, men i hele verden.

Det er ikke for sent at stoppe ACTA! Til Juni skal Europaparlamentet stemme om aftalen. Dette er sidste chance for at stoppe den. Ved at møde op kan du være med til at afværge forældede industrimonopolers angreb på det frie og åbne internet og kræve dine digitale rettigheder på nettet.

Eftersom vi er anonyme, så det bedre at vi henviser til  OccupyCopenhagen  og de vil gerne ha din hjælp men du kan genkende anon folk på de  unikke internet proxy støvler som ikke efterlader spor ;-)

 

Naturligvis støtter vi StopActa.NU

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>